Michael tilbragte de første 3 år af sin læretid i Holstebro Rideklub.

Fra starten af var det mest dressuren, der trak. Men Michael fik dog købt en springhest undervejs for ganske små penge, og endte med at komme til at ride ret høje klasser på hesten. De sidste 3 år af uddannelsen foregik på Barthahus i Kokkedal hos Torben Suhr.

”På Barthahus stod der rigtig mange gode heste, og der var mange ejere, der synes, det var fedt at jeg red deres heste. Jeg havde virkelig gode heste og kunne få lov at starte, alt det jeg ville. Mange ”almindelige” ryttere havde hingste dengang, og det var ret udfordrende.”
Det gav dog Michael mange gode muligheder for at komme ud og starte stævner og på den måde markedsføre sig selv.

En del af arbejdet som beriderlærling dengang var rigtig hårdt fysisk arbejde. Dengang stod de fleste heste på halm, så der var meget tungt arbejde i mange timer.
”Det var virkelig noget, man kunne mærke,” forklarer Michael.
”Det var ikke bare glamour og ud at ride stævner – det var egentligt den mindste del af det. Men man lærte, at det var hårdt arbejde, og det har jeg kunne bruge senere i andre sammenhænge.

Første stop efter Michael blev færdiguddannet var higstestationen, Heslegård Stutteri.